“Du har en kæreste. Du har en kæreste. Du har en kæreste. Og du har en kæreste”, tænker Ida, da hun kigger rundt på sine veninder. “Så er jeg jo den, der er mindst værd her. For jeg har ikke nogen, der elsker mig betingelsesløst og for evigt. Udover min mor”. I dagens afsnit taler vi om at være single og have veninder, der altid vil have deres kærester med, når man skal være sammen. Tidligere har vi lavet et afsnit, der hedder ‘Den sidste single i vennegruppen’, hvor lytteren følte sig ekskluderet, fordi hun aldrig blev inviteret med til ‘par-ting’. Men i dagens afsnit har lytteren det omvendte problem. Hun bliver inviteret med til alt, men det er altid med kærester, og når hun selv tager initiativ, tager veninderne også deres mænd med. Vi taler om Marias kærestekedelighed, og hvor længe sådan en kan vare ved, om Idas usikkerhed som single blandt kærestepar, om værdien i at være alene med sine venner og om faren ved, at blive FOR gode venner med sine veninders kærester. Og så får vi også lige vendt, om titlen ‘Stop med at ret mig’ var en meta-fejl med vilje? Og Ida får en ubehagelig åbenbaring om, hvor meget hun egentlig er solen i sit eget solsystem…

“Hvordan smider jeg min veninde ud af min lejlighed, uden at det påvirker vores venskab?”, spørger dagens lytter. Hun har fået en kæreste, som hun gerne vil bo med - men hun vil ikke gøre sin bedste veninde ked af det og hjemløs. I dagens afsnit taler vi om at være venner og roomies. Om hvor utopisk dejligt det kan være at bo sammen ligesom i ‘Friends’ - og hvordan det kan være mindst lige så dejligt endelig at flytte fra hinanden. Vi taler om, hvordan man gør samtalen og transitionen mest nænsom for venskabet - og om hvordan man kan sige det på både rigtig nederen og rigtig fede måder. Vi taler om at se livet som en række af små eventyr, der begynder og slutter - i stedet for at se livet som ét langt eventyr. På den måde bliver det mere naturligt og mindre smerteligt, når også gode ting altid har en ende. Og så får Ida en gave af Pelle, Sim skal lige oppe sig, og vi får vendt vores skærmtid på mobilen. Idas er uhyggeligt høj…

“Hvorfor er det egentlig Ida, der kører bilen, når vi har travlt?,” griner Lasse og har ingen anelse om, hvilket raseri der ligger og ulmer. Der er stille i bilen. Ingen siger en lyd. Indtil Ida vender sig rundt og råber: “HVAD FUCK ER DIT PROBLEM?!” I dagens afsnit taler vi om, når vi retter på hinanden i vores venskaber. Lytteren er rigtig træt af sin veninde, der konsekvent retter på hendes kørsel, holder panisk fat i panikhåndtaget og gisper demonstrativt i rundkørsler. Men hvornår, hvor meget og hvordan må vi egentlig rette på hinanden i venskaber? Og hvornår skal vi bare passe vores egen butik? Vi taler om kørsel, madlavning, stavning, opførsel i det offentlige rum og alt derimellem. Og så går det op for Ida, at hun har noget, hun bliver nødt til at undskylde til sine venner for…Vi får også talt om Marias nye sunde livstil, imens Ida får tømt en pose flagermus-vingummier og finder ud af, hvad vores Roman Empire er…

“Jeg har plads til 14 mennesker til min fødselsdag. Vi er 14 i min venindegruppe. Men jeg vil også gerne have mine drengevenner med. Kan jeg undlade nogen af pigerne, eller hvad gør jeg?”, spørger vores lytter. I dagens afsnit taler vi om, hvem man inviterer, hvem man ikke gør, hvad reglerne er, og hvad du risikerer, hvis du bryder dem. Vi taler om, hvis følelser der vejer tungest, når man inviterer til noget - ens egne - eller ens gæsters? Vi taler om drenge- vs pigevenner, om at skabe sin egen nye vennegruppe, og om at være bevidst om konsekvenserne ved undlade at invitere nogen. Og så får vi også rundet, hvilke løgne vores forældre fortalte os som børn, og om Maria mon nogensinde bliver inviteret hjem til den hjemmelavede middag, Ida gav hende i fødselsdagsgave for tre måneder siden

“Jeg har kun én god ven. Og hun har mange andre. Hvis hun ikke kan ses eller aflyser, har jeg ingen andre muligheder end at være alene. Jeg har brug for at være nogens nr. 1.”, siger dagens lytter og spørger, hvad hun kan gøre. I dagens afsnit taler vi om at have få venner, og om hvordan man opbygger et mere stabilt fundament gennem flere og nye venskaber. Vi taler om at være og have en nr. 1 - en absolut bedste ven, man altid er sammen med og hvilke fordele og ulemper, der er i det. Vi taler om selv at have haft perioder med alt for få venskaber, og hvordan vi er kommet videre derfra. Og så taler vi om at dræbe skammen over at gøre ting alene, opbygge selvværd og tænke fuck det - om hvad andre tænker om en. Vi får også lige catchet op på jul, nytår, rejse, flytning - og hvilket menneske, der mon bliver ved at skide i Ida-Sophias gård??!

“Min allernærmeste barndomsven, som er som en bror for mig, som jeg er vokset op med, blevet døbt og konfirmeret sammen med og gået i skole med - behandler kvinder dårligt”, skriver dagens lytter, som beskriver sig selv som en girls girl og er i tvivl om, hvorvidt hun kan bevare et venskab med sådan et menneske. I dagens afsnit taler vi om et sprængfarligt emne. For hvor etisk udfordret skal man være, før man siger farvel til et menneske, man elsker? Kan man skille ens eget harmoniske venskab og personens eksterne problematiske handlinger fra hinanden? Og hvad skal man egentlig stille op med den viden, at ens bedste ven behandler kvinder dårligt? Vi taler om at samles i kvinderådet og bringe mødrene i spil, om den svære konfrontation, og om man skal hjælpe mennesker med at forandre sig, selvom det kan virke som om, de ikke har fortjent det.Vi vender også lige vores drømmenytår, og hvorfor det ikke er Ida, du skal ringe til, hvis du har brug for hjælp til at komme af med et lig…Vores ekspert i relationer Marko Pogacar gør os selvfølgelig også klogere på, hvad vi kan gøre, hvis vores venner er ude på en tvivlsom etisk glidebane.

“Hun anmodede mig om halvdelen af beløbet, selvom jeg har givet masser af gange. I stor passiv aggresivitet sendte jeg det fulde beløb tilbage til hende, og skrev, at jeg gerne ville give det hele. Også hendes” bare for lige at vise, at generøsitet også ku være en mulighed, siger Maria i dagens afsnit om engang, hun blev rigtig provokeret af en MobilePay-anmodning. Det er 1. januar, og midt i tømmermændene og mobilepayanmodningerne fra nytårsfesterne, trænger vi til at have det lidt sjovt. I dagens særafsnit taler vi om jeres MobilePay-anmodnings-dilemmaer… For I vælter faktisk i dem. Hvad skal man for eksempel stille op med den veninde, der anmoder om ned til 50 øre, når hun har lagt ud, selvom alle andre i vennegruppen aldrig anmoder? Hvad skal man gøre, hvis ens anmodning bliver bevidst ignoreret, og en stille magtkamp udspiller sig? Hvad er reglerne, når man lægger ud/giver i byen? Og findes der i bund og grund to ideologier - to slags mennesker - en der føler, det store regnskab nok skal gå op i løbet af et livslangt venskab, og nogle der bedst kan lide, at der er styr på regnestykket her og nu - og de to bliver så venner? Og så er det nok første gang i ‘112 For Venskabers’ historie er vores endelige råd - ikke - er at snakke sammen. Derudover får vi også lige vendt et uforløsende follow fra Masterchef, dengang Maria kørte gravid og rasende på patriarkatet frontalt ind i Brian Holm og Jesper Skibby, Idas road rage, og hvilke jobs vi ville have, hvis vi skulle lave noget andet, end det vi gør i dag.

“Jeg ved ikke, hvem jeg skal holde nytår med. Jeg føler ikke, jeg har nogen venner. Jeg er bange for at sidde alene. Vi er allesammen i fucking samme båd, når det kommer til det her”, siger Ida efter vores indbakke er druknet i beskeder, der siger præcist dét. Dagens afsnit er en jule- og nytårs-special - og vi vender vores egne nytårsplaner og vores forhold til både den store aften og julefrokoster i december. Vi taler om færre og færre nytårsinvitationer, om de mange forskellige måder at bruge aftenen på, om forventningerne til den - både dem indefra og udefra - og om de mennesker findes, som drukner i invitationer - eller vi alle bare sidder og håber på at blive inviteret. Vi taler om umulige Doodles og julefrokoster, der aldrig bliver. Om nytår med kæresten, forældrene, alene eller i udlandet - og så har Ida også taget sin juledagbog med i dagens anledning. Og så siger vi farvel og på gensyn, til vi lyttes ved igen efter tre ugers juleferie

“Der er simpelthen nogle der vælger at sige: det her er politik, det kan jeg ikke forholde mig til, også selvom vi er veninder” Siger Manila Ghafuri, får følelsen af at blive politiseret, og derfor har valgt ikke at snakke om sorg over krig med venner, fordi de netop forveksler følelser med politik.I dagens særafsnit har vi inviteret to kvinder i studiet for at tale om, hvordan vi bedst tackler det at være venner, når krige går ind og skaber sorg, traumer og vrede hos den ene part. Manila Ghafuri har rødder i Afghanistan, og Neda Amirzada har rødder i Iran, og begge har de oplevet, hvordan deres venskaber er blevet påvirket og udfordret, både når der har været krig i Afghanistan og Iran, men også nu med situationen i Gaza. Vi tager en række lytterspørgsmål op, og snakker om, hvordan man er den bedste ven for en, der har krigen tæt inde på livet, hvor vigtigt det er at adskille politik og følelser i venskaber, om man gerne må poste hyggelige børnefødselsdage på sine sociale medier, når der er krig i ens vens fødeland, og hvordan man navigerer i det hele, hvis ens venner og familie er uenige om, hvad der er rigtigt og forkert og sandt og falskt. Vores ekspert i relationer Marko Pogacar gør os selvfølgelig også klogere på, hvad vi skal være opmærksomme på, når krig pludselig spiller en rolle i vores helt tætte relationer.

“Jeg har en ven, jeg har kysset med - men jeg har aldrig sagt det til Simon”, siger Ida-Sophia i dagens afsnit, hvor vi har inviteret hendes bedste ven Lasse Balslev i studiet. I dagens afsnit taler vi om at være venner med mennesker af det/de køn, man er tiltrukket af - og hvordan man navigerer i det både ift. hinanden, men også de kærester, man måtte have ved siden af. Vi tager udgangspunkt i Lasse og Idas venskab, hvor de både sover i samme seng, går rundt i undertøj foran hinanden og har svært ved at komme i tanke om noget, der er anderledes end deres venskaber med folk af samme køn. Vi tager fat i spørgsmål, der går på, om man skal fortælle sin kæreste, hvis man engang har været sammen med sin gode ven, om man må sove i samme seng med sin bedste ven, når man har en kæreste, hvordan man kender forskel på en romantisk forelskelse og en venneforelskelse - og hvad man skal gøre som bedste veninde til en fyr, hvis kæreste hader en som pesten. Og så får vi også lige taget en runde på, om nogen af os nogensinde er blevet forelskelse i vores ven.