
Balletbarn, kogebogsforfatter, skuespiller, vært og manuskriptforfatter. Det er bare et par af de titler, vi kan sætte på Ibi Støving. Ibi har aldrig haft lyst til at slå rødder - og det kommer tydeligt til udtryk, når hun i 10-20-30 tager os med til tre musikalske nedslag i sit liv.
En tur, der tager os fra Østjylland til Hollywood og fra Playboy Mansion til Rigshospitalet.
Vært og tilrettelægger: Signe Muusmann
Producer og klipper: Mads Gundersen
Lyddesigner: Frederik Ludwigs
Redaktør: Kasper Overby
Mar 27
46 min

Præstesønnen Pouls liv tog en drejning, da han som yngste barn i en kæmpe børneflok flyttede med familien til storbyen Esbjerg.
Her fik han chancen for at charmere sig ind i en sejere vennegruppe - og samtidig opbygge den musikalske ballast, der siden har rustet ham til et aktivistisk liv i kampen for dem, der ikke bliver hørt. I 10-20-30 tager manden, der i folkemunde er blevet kaldt Poma'en, os med på et nostalgisk trip: fra flaskeølsfest hos knallertdrengene med syrerock i pladesamlingen til opgøret med lærerne på Journalisthøjskolen - og videre til rollen som chefredaktør på Ekstra Bladet, hvor store beslutninger indimellem måtte træffes på en festival, under et regnslag, mens yndlingsbandet spillede.
Vært og tilrettelægger: Signe Muusmann
Producer og klipper: Mads Gundersen
Lyddesigner: Frederik Ludwigs
Redaktør: Kasper Overby
Mar 20
30 min

Han var den første dansker, der vandt en etape i de tre største cykelløb i verden. Jesper Skibby elskede det hårde Albertslund, hvor en spade var en spade. Han elskede den hårde ledelsesstil, en hård belgisk politikommissær og at slide sig til karrierens største sejre op gennem 90'erne. Men da han parkerede cyklen og mødte det mytiske sorte hul, der rammer cykelryttere efter karrieren, blev livet anderledes hårdt. I 10-20-30 fortæller Jesper, hvordan den hårde rock har stået ham bi i alle livets faser. Fra den første koncert med idolerne, der lærte ham, at det var OK at være en flabet gadedreng - til tiden efter, at han havde kørt sit sidste løb, hvor den hårde rock og vennernes håndsrækninger hjalp ham videre i livet.
Vært og tilrettelægger: Signe Muusmann
Producer og klipper: Mads Gundersen
Lyddesigner: Frederik Ludwigs
Redaktør: Kasper Overby
Mar 13
34 min

Han har optrådt, siden han deltog i 'Scenen er din' med juniorsang på TV2. Siden da har han landet rollen som 'Ivar The Boneless' i megaserien Vikings - og senest har han indtaget scenen som vært på Dansk Melodi Grand Prix. I 10-20-30 besøger vi tre musikalske øjeblikke i Alex Høgh Andersens nu 31-årige liv: Fra barndomsværelsets cd-afspiller, omgivet af fodbolde og rollespilssværd, til livet i Dublin som verdenskendt skuespiller, der stadig ikke kan finde ud af at vaske sit tøj. Og hjem til Danmark igen - hvor musikken hjalp ham med at sætte ord på sine følelser til sin kæreste.
Vært og tilrettelægger: Signe Muusmann
Producer: Valdemar Stauning
Klipper: Mads Gundersen
Lyddesigner: Frederik Ludwigs
Redaktør: Kasper Overby
Mar 6
37 min

Hun blev kendt som skuespiller allerede som barn, men siden er hun gået i sine forældres fodspor ved at uddanne sig som jurist. Og det er jo praktisk, når hun nu også er sprunget ud som krimiforfatter. Her i 10-20-30 har Sofie Lassen-Kahlke valgt tre store popsange fra sit liv. Vi starter i hendes barndomshjem i Hellerup, hvor en særlig sang sætter hendes barndom i perspektiv. Så skal vi med 19-årige Sofie til årsfest på jurastudiet i København, hvor hun fester grimt til et kæmpe 90'er-hit - samtidig med hun bliver landskendt i 'Kærlighed ved første hik'. Til sidst skal vi på biltur med familien, hvor hendes tre børn rocker med på et nummer, der refererer tilbage til Sofies egen barndomssang.
Vært og tilrettelægger: Signe Muusmann
Producer og klipper: Valdemar Stauning
Lyddesigner: Frederik Ludwigs
Redaktør: Kasper Overby
Nov 21, 2025
44 min

Hun er Danmarks ukronede krimidronning med over 5 mio. solgte bøger i 55 forskellige lande. Nu fortæller Sara Blædel for første gang om sit liv med fokus på musikken fremfor bøgerne - endda foran et live-publikum på Bogforum. Vi starter i en skov midt på Sjælland, hvor 10-årige Sara rider rundt på sin hest og skråler med på en rocksang om frihed, mens hun fantaserer om kriminalgåder mellem træerne. Så skal vi med til Plaza Hotel i København, hvor 18-årige Sara bliver uddannet som tjener og går i byen til lyden af en rigtig 80'er-slasker. Vi slutter på Ude & Hjemme, hvor 30-årige Sara tilfældigt får arbejde som journalist og hører en helt særlig ballade, inden forfatterkarrieren pludselig tager fart.
Vært og tilrettelægger: Signe Muusmann
Producer og klipper: Valdemar Stauning
Lyddesigner: Frederik Ludwigs
Lydtekniker: Jens Marott
Redaktør: Kasper Overby
Nov 14, 2025
36 min

Hun er kendt som børneværten Motor Mille af de fleste børn. Og da hun selv var barn, lavede hun en ambitiøs liste over alt det, som hun ville nå, inden hun blev 30 - at blive danser, bestige Kilimanjaro og få sin egen boombox. Men Mille Gori nåede det hele! Og hun har altid musikken med sig, for hun har lavet playlister til næsten alle situationer. Vi starter fortællingen i hendes barndomshjem ved Limfjorden, hvor 8-årige Mille kører på rulleskøjter og ethjulet cykel indenfor og hører en sang, der er signal til hele familien om at danse. Vi tager videre til København, hvor Mille bliver afvist fra teaterskolen flere gange, inden hun finder sin rette hylde med dans, cirkus og børne-tv. Til sidst genhører voksne Mille en sang, der får tårerne frem i øjnene og minder hende om, at hun har klaret det godt, selvom man aldrig bliver rigtig voksen.
Vært og tilrettelægger: Signe Muusmann
Producer og klipper: Valdemar Stauning
Lyddesigner: Frederik Ludwigs
Redaktør: Kasper Overby
Nov 7, 2025
41 min

Hun har udgivet tolv album, vundet et hav af priser og kan snart fejre 25-års jubilæum som udgivende musiker. Men sanger og sangskriver Tina Dickow har altid været blufærdig omkring sin musik. Som barn var hendes sange hemmelige for vennerne, som ung ville hun ikke spille sine skitser for kollegerne, og hun tør stadig ikke at lyde som sit eget yndlingsband. Vi starter historien i Aarhus-bydelen Åbyhøj, hvor 10-årige Tina sætter den samme musikvideo i VHS-afspilleren hver eneste dag. Så flytter vi med unge Tina til London, hvor hun vandrer de beskidte gader tynde for at finde inspiration til sine sange - med et særligt rockband i ørerne. Vi slutter af med en kaotisk islandsk kærligheds-saga, der både indeholder en affære, utallige afvisninger og en hel masse musik.
Vært og tilrettelægger: Signe Muusmann
Producer og klipper: Valdemar Stauning
Lyddesigner: Frederik Ludwigs
Redaktør: Kasper Overby
Oct 31, 2025
45 min

Hun er blevet kåret til verdens bedste kvindelige fodboldspiller og er både anfører og topscorer på det danske landshold. Men som barn ville hun gerne være en dreng, fordi hun ikke troede, der fandtes et landshold for kvinder. Fodbold har domineret Pernille Harders liv, men kærlighed og musik er der også plads til - og hun hører altid en bestemt sang i spillerbussen på vej til kamp. Nu tager Pernille os med tilbage til barndomshjemmet i Midtjylland, hvor hun og storesøsteren dyrker et stort, irsk boyband. Så flytter vi med til svenske Linköping, hvor 20-årige Pernille bliver forelsket i en medspiller og danser rundt med hende til en ikonisk rocksang. Vi ender på en paradis-ø i Mexico, hvor Pernille første gang hører en sang, som indkapsler det flygtige liv som professionel fodboldspiller.
Vært og tilrettelægger: Signe Muusmann
Producer og klipper: Valdemar Stauning
Lyddesigner: Frederik Ludwigs
Redaktør: Kasper Overby
Oct 24, 2025
29 min

Hun har været både fodboldspiller, psykolog og runner på Den store bagedyst, inden hun blev tv-vært. Og hendes musiksmag og fodboldpassion er ikke faldet langt fra stammen, for hendes far var både rockbassist og en af Danmarks bedste målmænd. Vi starter Josefine Høghs historie i Odense, hvor hun dagligt giver den som Sporty Spice i fritidsklubben - men pludselig får lov at møde sit største fodboldidol, som er kæreste med en ægte Spice Girl. Så skal vi til Gaden i Aalborg på en af de sjældne byture som professionel fodboldspiller, hvor Josefine fyrer den af til en popstjerne, som hun senere bliver gode venner med. Vi slutter til Josefines 30 års fødselsdag, hvor der pludselig sker noget meget større end det at fylde år.
Vært og tilrettelægger: Signe Muusmann
Producer og klipper: Valdemar Stauning
Lyddesigner: Frederik Ludwigs
Redaktør: Kasper Overby
Oct 17, 2025
48 min
Load more
